CLP-745
Spilbarhed
GrandTouch-S™ klaviatur med trætangenter
GrandTouch-S™ klaviatur med trætangenter
Yamaha seneste klaviatur har et stort dynamikområde med præcis respons på alle nuancer i dit anslag. Det giver pianisten store muligheder for udtryk, fra det helt stille til det allerkraftigste. Følelsen af hammerne er gengivet meget præcist og er ikke bare meget tilfredsstillende, men det giver også en intuitiv fornemmelse og kontrol over tonen. De meget absorberende belægninger af syntetisk elfenben og syntetisk ibenholt på hhv. de hvide og sorte tangenter forhindrer at fingrene glider og selv efter lang tids spil, føles de ligesom tangenterne på et akustisk flygel.
GrandTouch-S™ klaviaturet på CLP-745 har trætangenter som viser Yamahas ekspertise indenfor træ til pianoer. Ligesom på en flygelklaviatur er der brugt massive stykker træ skåret fra den bedste del af gennemtørt tømmer. Det gør tangenterne mindre tilbøjelige til at slå sig i forhold til tangenter af trælaminat. Træets tekstur og struktur giver også følelsen af et rigtigt flygel.
Escapement mekanismen i Clavinova-klaviaturet
Escapement mekanismen i Clavinova-klaviaturet
I flygler findes en mekanisme der kaldes "Escapement", som sørger for at flytte hammerne hurtigt væk fra strengene lige efter, de har slået dem an. Dette sker for at undgå, at hammerne forstyrrer strengenes vibration. Denne mekanisme giver en svag klik-fornemmelse når en tangent trykkes langsomt ned.
Clavinova-klaviaturerne genskaber også følelsen af denne escapement-mekanisme, og giver en lignende fornemmelse i bunden af tangentens rejse. De er blevet designet på en måde så klikket kun fornemmes på de letteste anslag, ligesom på et ægte flygel. Klaviaturerne er indstillet til at have en ekstra friktion som giver balance i tonerepetitioner og en respons der ikke hindrer dit spil.
Designfilosofi
Designfilosofi
Clavinova-pianoerne er fremragende at spille på og har mange funktioner. Læg hertil et raffineret autentisk design som både er moderne og kompakt på en måde som kun er passende for den instrumentserie som sætter standarden for moderne pianoer. Det centrale i Clavinova-designet er hvordan det føles at sidde ved og spille. Unødvendige elementer har vi fjernet fra pianistens udsyn, for at skabe et mere naturligt rum, der føles ligesom om man sidder ved et akustisk flygel. Hos Yamaha har vi fokus på dem, der øver på et Clavinova og optræder på et akustisk flygel, de kan gå på scenen uden bekymring, for alting vil føles som det plejer. Et Clavinova-piano er ment til at være en del af pianistens hverdag - moderne design og farver, som passer ind i ethvert interiør.
Følsomhed
Grand Expression Modeling.
Grand Expression Modeling.
Samspillet mellem hammerne, dæmperne og strengene i et flygel responderer på de mindste nuancer i pianistens anslag og giver en uendelig palette af tonalt udtryk. "Anslag" dækker over hele pianistens kontrol af tonen fra start til slut, hastighed og hårdhed. Grand Expression Modeling som introduceres med CLP-700-serien sørger for at omsætte det varierede input fra pianistens fingre til det samme spekter af muligheder for tonal variation som på et ægte flygel.
Derfor er det muligt at variere tonen ved at slå en tangent an til forskellige dybder såvel som med forskellig hastighed - og det understøtter særlige teknikker som triller og legato såvel som accentuering af bestemt toner i en melodi. Grand Expression Modeling er fantastisk til at gengive hvordan disse teknikker forventes at lyde i f.eks. mange velkendte kompositioner. I Debussys "Clair de Lune" giver et løst anslag den fjerne tone som får melodien til at fremstå mere sprødt. I Liszts "Un Sospiro" kan de akkompagnerende arpeggioer understrege melodien uden at overdøve den, og melodien kan varieres i en grad så den opnår en ekspressiv kvalitet som en sangstemme. I de sidste af Chopins Nocturner kan triller, legato og de andre teknikker, hvor fingrene synes at svæve henover klaviaturet, få det nødvendige luftige bløde tonale udtryk. At spille den slags stykker på et meget ekspressivt piano hjælper pianisten til at beherske de forskellige teknikker og giver den samme glæde ved at udtrykke sig som en maler får, bare gennem lyd.
Lydkvalitet
Nye samplinger af Yamaha CFX og Bösendorfer Imperial
Nye samplinger af Yamaha CFX og Bösendorfer Imperial
Flygellydene i Clavinova er optaget fra flere af verdens bedste koncertflygler. Et af dem er CFX, Yamahas koncertflygel-flagskib. Pianister over hele verden er betaget af CFX's imponerende, fortryllende og ekspressive tone. Et andet flygel, man også finder samplet i Clavinova, er Imperial - flagskibet fra Bösendorfer, en pianofremstiller i Wien, som har været betragtet som værende en del af eliten i mange år. Imperial-flyglet er kendt for sin farverige og naturlige varme følelse. Yamaha genskaber med Clavinova essensen af disse koncertflygler med ekstremt nøjagtige optagelser af alle 88 tangenter, lavet med minutiøse reguleringer for at opnå de mest harmoniske og fyldige toner hvert klaver kan præstere.
Virtual Resonance Modeling
Virtual Resonance Modeling
En af de ting, der gør klangen fra et flygel så fantastisk er den resonans der kommer fra hele instrumentet. Clavinova-pianoer gengiver på fornem vis denne fyldige resonans ved hjælp af en teknologi der hedder Virtual Resonance Modeling (VRM). VRM skaber en rigt varieret lyd ved at simulere de komplekse toner der opstår i sympati med vibrationerne fra strengene og sangbunden, samt de øvrige strenge, der ikke er direkte slået an. Resonansen afhænger også meget af intensiteten og pedalindstillingerne. CLP-700-serien kan tilmed genskabe lyden af dæmperne, der hæves fra strengene, samt resonansen fra duplex-enden af strengene, hoveddelen af strengene, sangbunden og kabinettet. Clavinova instrumenterne kan på den måde både give den omgående dynamik og de dybe store klange som opstår fra hele kroppen på et akustisk flygel.
En fuldt omsluttende flygeloplevelse - selv med hovedtelefoner
En fuldt omsluttende flygeloplevelse - selv med hovedtelefoner
Binaural sampling er et samplingsmetode hvor flyglet optages med en stereomikrofon, i form af et mannequinhoved med mikrofoner hvor ørene sidder. Mannequinen placeres der hvor pianisten normalt ville være, og på den måde optages lyden fuldstændig som pianisten ville høre det.
Vi har anvendt denne metode til at genskabe den omsluttende og fyldige naturlige resonans som et akustisk flygel har, til genskabelse i vores Clavinova-pianoer. Det gør, at det for pianisten føles fuldstændig som at sidde foran et stort flygel, selv når det spiller med hovedtelefoner. Oplevelsen er så god, at man nemt kan glemme, man har hovedtelefoner på uanset hvor længe man spiller.
På CLP-700 serien er der anvendt en binaural sampling af et Bösendorfer Imperial såvel som et Yamaha CFX koncertflygel. Yamaha opnår binaural optagelse i særligt høj opløsning ved brug af et specialudviklet mannequinhoved og ører.
Vi har også udviklet Stereophonic Optimizer-funktionen for at opnå samme virkning på de kunstige effekter. Her efterligner Stereophonic Optimizer-teknologien den naturlige diffusion af lyden i hovedtelefonerne, så eventuelle effekter der sættes på klaverlyden, passer sammen med den binauralt optagede flygellyd.
Instrumenter fra forskellige musikalske perioder åbner døren ind til den klassiske musik.
Instrumenter fra forskellige musikalske perioder åbner døren ind til den klassiske musik.
CLP-775/745/735/765GP* er de første Yamaha-instrumenter der er udstyret med lyde af hammerklaverer/fortepiano - forgængeren til det moderne piano. Lyden af et hammerklaver er mere enkel end den fra et moderne piano, og klinger væsentligt kortere, men det er den lyd komponister som Mozart, Beethoven og Chopin hørte da de skabte deres værker, og at høre musik fra den tid spillet på instrumenter fra den tid kan puste nyt liv i musikken bag noderne. CLP-785/795GP giver dig en ny mulighed for at kommunikere med de historiske komponister og deres tid.
*Disse modeller er udstyret med lyde fra fire hammerklaverer som var afholdt af Mozart, Chopin, Beethoven og Scarlatti.
Hammerklavererne som vises på billedet er fra samlingen på Hamamatsu Museum of Musical Instruments.
Generelle features
Anerkendte øveredskaber
Anerkendte øveredskaber
Træn dine hænder med nogle af de mest bredt anerkendte øvelser i verden fra metoder som Hanon, Bayer, Czerny og Bergmüller. Du kan bruge de indbyggede sange til træning af hver hånd individuelt - eller du kan bare nyde at lytte til dem.
Spil klaver sammen med Rhythm Playback
Spil klaver sammen med Rhythm Playback
CLP-700 serien leveres med 20 forskellige enkle rytmer/tromme- og bas akkompagnementer, som passer til forskellige musikgenrer. Med dem kan du give dit spil et ekstra pift, gøre det sjovere at øve eller få nye idéer til nye numre.
Tilslut trådløst med Bluetooth® audio
Tilslut trådløst med Bluetooth® audio
Du kan afspille musik gennem Clavinovas højttalersystem trådløst fra en enhed med Bluetooth, som f.eks. en telefon. På den måde kan du streame mp3-filer mm. Du kan også spille med på klaveret samtidig.
*Tilgængeligheden af Bluetooth audio varierer afhængig af land.
Få mere med Smart Pianist-appen.
Få mere med Smart Pianist-appen.
Få mere ud af klaveret med Smart Pianist, en dedikeret app som tilføjer et smukt grafisk interface og en masse ekstra funktioner til dit kompatible Yamaha-digitalpiano.
Bluetooth® MIDI-funktionen* skaber trådløs forbindelse med Smart Pianist.
*Findes på CLP-785/775/745/795GP/765GP. Tilgængeligheden af Bluetooth MIDI varierer afhængig af land.
Flersporsoptager
Flersporsoptager
Optagefunktionen i Clavinova digitalpianoer giver dig mulighed for at optage din musik* med et enkelt tryk – hvilket er ideelt når du vil gennemlytte eller gemme dine musikstykker. Du kan optage op til 16 spor der kan afspilles simultant, så hver hånd kan indspilles separat eller du kan indspille parter med forskellige lyde.
*Optagelse foregår i MIDI-format og kan også ske til USB flash-hukommelse. Kompatibel software er nødvendig for at kunne afspille optagelserne på en computer.
USB Audio Recorder
USB Audio Recorder
Optag det du spiller på USB-hukommelse og lav audiofiler* som du kan gemme og afspille på en computer, dele med venner eller brænde på en CD.
*indspilninger bliver gemt i WAV-format.