XDA-QS5400RK MusicCast multirum-streamingforstærker (4 zoner, 8 kanaler)

XDA-QS5400RK MusicCast multirum-streamingforstærker (4 zoner, 8 kanaler)

"QS" (Quad Streamer), der er specielt konstrueret til custom integration af audiosystemer i hele hjemmet, giver fire zoner med audiostreaming og 8 kanaler med højtydende audioforstærkning i et ultratyndt, 1U højt kabinet, som kan rack-monteres. Kan udbygges og er ekstremt fleksibel. QS fungerer med MusicCast multirumaudiosystemet. Dette gør det muligt at koble QS til Home Cinema AV-receivere, soundbars og HiFi-udstyr i mange forskellige konfigurationer.

  • Skabt til custom integration af et MusicCast multirum-audiosystem forbundet via Ethernet LAN i et rack eller kabinet
  • Streamer fire audiozoner pr. enhed og kan udvides til 32 zoner med samtidig afspilning i tilknyttede grupper på op til 20 zoner hver
  • Otte kanaler med Klasse-D forstærkning i audiofil kvalitet kan tildeles enhver zone. De kan brokobles og arbejde i 4 ohm, og de er udstyret med et unikt kredsløb til undertrykkelse af brum på grund af jordsløjfer
  • Indbygget Pandora®, Spotify® Connect, SiriusXM Internet Radio, TIDAL, Deezer, Napster og flere tjenester samt adgang til musikbiblioteker og tilknyttede eksterne kilder
  • Enkel betjening med en gratis MusicCast-app og tredjeparts kontrolsystemer
  • 1U højt rack-kabinet; aftagelige rack-beslag og frontplade medfølger

Lyd i hele hjemmet: på en helt ny måde

Genial integration

"QS" er designet fra bunden til custom installation og repræsenterer den ultimative integrerede løsning til at fylde hvert rum i et hjem med suveræn lyd.

Tynd, men kraftfuld

QS rummer otte kanaler med forstærkning i audiofil kvalitet i et bemærkelsesværdigt tyndt 1U højt kabinet, som giver dig mulighed for at udnytte din dyrebare rack-plads optimalt.

Tynd, men kraftfuld

Kan nemt udvides

Flere QS-enheder kan bruges sammen og udvide systemet op til 32 zoner med samtidig afspilning af tilknyttede grupper på op til 20 zoner hver. Derudover tilbyder QS fire Zone pre-outs, der gør det muligt at kombinere den med Yamaha XDA-AMP5400RK, en matchende mulritum-forstærker, for at give mere effekt eller større højttalerdækning til store områder i hjemmet. Disse pre-outs kan også bruges til at tilslutte aktive subwoofere eller separate subwoofer-forstærkere.

Kan nemt udvides

En enestående familie

Som et medlem af MusicCast-familien kan QS integreres problemfrit med Yamaha AV-receivere, soundbars og andre produkter. Nu kan alt – fra surroundlyd i hjemmebiografen over et TV-system i soveværelset til in-ceiling højttalere i køkkenet – arbejde perfekt sammen.

En enestående familie

Stream det hele

Få adgang til al din yndlingsmusik – også indbyggede streamingtjenester og musikbiblioteker på smartphones, tablets og NAS-servere.

* Musiktjenestes tilgængelighed varierer efter område og kan ændres eller afbrydes uden varsel.

Spiller fint sammen med alt

Vil du høre TV-lyd eller vinylplader i hele hjemmet? Opret forbindelse til en MusicCast-receiver, soundbar eller pladespiller for at få adgang til lyd fra praktisk talt enhver kilde.

Tredjeparts kontrol

QS understøtter IP-kontrol ved tredjeparts kontrolsystemer , der nu bruges i mange af de mest avancerede smarte hjem.

Der findes en (fantastisk) app til den

Den er også nem at konfigurere og kontrollere med den gratis MusicCast-app, der tilbyder unikke funktioner til personlig tilpasning, heriblandt mulighed for at tildele individuelle billeder til rum samt omdøbe, omarrangere og skjule kilder.

Bygget til at lyde suverænt

Forstærkning i audiofil kvalitet

Ikke nogen almindelig forstærker. QS anvender ultraeffektive, ICEpower integrerede kredsløb til at levere otte kanaler med krystalklar, musikalsk og dynamisk digital forstærkning på 50 watt/kanal (8 ohm) med en fornem 10 Hz til 22 kHz (+0/-3 dB) frekvensgang og et 106 dB signal/støjforhold. Den kan arbejde i 4 ohm ved 100 watt/kanal og kan brokobles til 200 watt/kanal (8 ohm)

Farvel til jordsløjfe-brum

Enhver custom installatørs udfordring: jordsløjfe-brum – en almindelig og ærgerlig bivirkning ved at sammenkoble forskellige elektronikprodukter i et rack. Vores AMP-forstærker løser dette problem med et genialt udformet differentialkredsløb. Nogle gange er det de ting, du ikke hører, der lyder mest fantastisk.

High-Resolution Audio

Oplev alle detaljer i dine yndlingsindspilninger. QS understøtter High-Res audiogengivelse op til 192 kHz/24-bit og bruger de samme premium ESS Sabre DACs (Digital/Analog konverterer) og PML-kondensatorer, som anvendes i vores flagskibe – AVENTAGE AV-receiverne.

Unikt for Yamaha

QS-systemets audioperformance forbedres yderligere med en række eksklusive Yamaha-teknologier, heriblandt vores Compressed Music Enhancer, Advanced Bass Extension Processing og equalizer, der tilpasser sig lydstyrken. Resultatet – altid fantastisk lyd.

Unikt for Yamaha

Skræddersyet til custom installation

Fleksibel installation

Monter QS i et rack med de medfølgende beslag, eller fjern beslagene og stil enheden på en hylde. Den medfølgende magnetiske frontplade beskytter systemet mod pilfingre og giver den perfekte kosmetiske finish.

Custom-venlig tilslutning og kontrol

QS er virkelig bygget til custom integration med Euroblock-højttalertilslutninger, to RJ-45 Ethernet-porte og et aftageligt strømkabel, som letter installationen. Desuden er der IP, IR og 12 V Trigger Out bøsninger til fleksibel kontrol.

Tre måder at håndtere eksterne kilder på

Ud over at understøtte eksterne kilder ved forbindelse til MusicCast-receivere og soundbars tilbyder QS en Aux-indgang, der kan vælges til afspilning i enhver zone, og en Cut-In-indgang, der automatisk registrerer et indgangssignal og midlertidigt tilsidesætter den valgte kilde. Dette giver fleksibilitet til at integrere medieafspillere, CD-skiftere eller personsøgningssystemer. Thru-Out gennemsløjfninger gør det muligt at konfigurere en bus til flere QS-enheder.

Tre måder at håndtere eksterne kilder på

Unik ringetonegenerator

Med ringetone-kontakten kan du generere en dørklokkelyd eller f.eks. en lågealarm fra en fælles kontakt. Udgangszoner og valg af ringetone kan konfigureres ved hjælp af webopsætningen.

Unik ringetonegenerator

Webopsætning

Få adgang til grundlæggende og avancerende indstillinger via menuen Webopsætning, og gem ofte anvendte profiler for hurtigere konfiguration af projekter i fremtiden.

De viste farver og nuancer kan variere i forhold til det færdige produkt.