POCKETRAK PR7 Udgået
Nyudviklet XY Stereomikrofon
Den store indbyggede XY-stereomikrofon på PR7 er fase-alignet, så der altid er samme afstand mellem mikrofon og lydkilde, og du får dermed perfekt lokalisering og ingen faseproblemer. De veldesignede mikrofonhuse forbedrer selve membranens virkning og giver sublime stereooptagelser med naturlig dybde og et præcist stereobillede.
24-bit/96kHz Indspilning
Lineær PCM-optagelse i 24-bit/96kHz overgår langt CD-kvalitet og lader dig indfange de mindste nuancer i et lokales klang. PR7 kan også indspille i forskellige andre formater, som også giver mulighed for længere optagelser.
Mic / Line Input
Eksterne mic og line-inputs kan bruges til at tilslutte en mængde forskellige lydkilder som f.eks. kondensatormikrofoner eller keyboards.
Rec Presets
PR7 er udstyret med fem indspilnings-presets med optimerede HPF- og dynamikindstillinger, som er skræddersyet til forskellige optagesituationer du kan komme ud for. OFF er ideélt til at optage musik, NEAR er godt til at indspille øvning med eget instrument, BAND er godt til øveoptagelser med flere instrumenter, FIELD er bedst til udendørsoptagelser og SPEECH er lavet til møder, seminarer og andre typer tale-arrangementer.
HPF og dynamikkontrol
HPF-indstillingen i PR7 minimerer vindstøj på både udendørs- og vokalindspilninger, mens dynamikkontrollen hjælper dig med ikke at overstyre og forvrænge dine indspilninger.
Nem Overdubbing
PR7 har en dedikeret overdubbing-knap, som lader dig lynhurtigt soli, harmonier, voice over eller andet til en allerede eksisterende lydfil. Du kan tilmed punch'e ind og ud på forudbestemte tidspunkter i filen, så der kun røres ved de ønskede sektioner (f.eks. et omkvæd eller en solo) af filen.
Markørredigering under ind- og afspilning
Markørredigering er en funktion, der lader brugeren indsætte op til 36 markører i lydfiler under enten ind- eller afspilning, og dermed bliver det nemt at finde bestemte tidspunkter i filen. Markører kan også bruges til loope specifikke sektioner af en fil - f.eks. i forbindelse med øvning eller indlæring af en frase eller en større del af et stykke musik.
Tuner og metronome
PR7 har indbygget tuner og metronom, som jo er uundværlige værktøjer til daglig øvning mm.
Justérbar afspilningshastighed
PR7 lader dig justere afspilningshastigheden fra 50% til 200%, uden at indholdet ændres tonalt. Langsommere afspilning kan være godt til at aflytte og mestre udfordrende passager, mens hurtigere afspilning kan være godt til at skimme lange optagelser.
WaveLab LE Audioredigeringssoftware
WaveLab LE er et stykke software som udfører 2-spors audioredigering med professionel EQ og dynamik-processering til finpudsning af dine spor. Du kan desuden uploade dine audiofiler til Nettet med den indbyggede podcasting-funktion. *Produktet downloades gratis med en kode, der følger med PR7.
Pre-recording funktion
Ved at optage kontinuerligt ind i en 3-sekunders buffer, kan din optagelse på PR7 starte 3 sekunder FØR du faktisk trykker på optageknappen. På den måde undgår du at gå glip af de første par toner eller lyde, hvis bandet f.eks. startede uventet.
29.5 timers batterilevetid ved PCM 16-bit/44.1kHz
Selv med kun ét AAA-batteri, kan PR7 optage uden stop i ca. 44 timer i MP3-format og op til 29.5 timer i PCM 16-bit/44.1kHz.
2GB indbygget hukommelse og micro SD/SDHC card slot
PR7 har masser af hukommelse indbygget, så du kan optage lige når du tager den ud af æsken. Der er derudover et micro SD/SDHC card slot, som kan tage kort op til 32GB, så du kan optage ca. 50 timers lyd i 16-bit/44.1kHz.
Nem montering på stativ
PR7 kan nemt monteres på et almindeligt kamerastativ, hvilket giver masser af muligheder for mikrofon placering. Med en simpel adaptor er det også muligt at montere PR7 på et mikrofonstativ.
Indbygget højttaler
Den indbyggede højttaler er smart til at lytte til og finde rundt i optagelser lige efter, du har lavet dem.