CVP-601
Lyd, anslag og pedaler, perfekt integreret til at give dig den ægte følelse af at spille på et flygel.

Ved at få de tre elementer lyd, anslag og pedaler til at gå op i en højere enhed i ét og samme klaver kan CVP-serien give dig en fornemmelse af at spille på et ægte flygel.

RGE Sound Engine leverer det ultimative udtryk.

Yamahas Clavinova benytter RGE (Real Grand Expression) Sound Engine – den seneste lydkilde til klaverer. Den gør dig i stand til at opleve den samme anslagsrespons og udtryksevne som på et rigtigt flygel. Den har en ny Smooth Release-funktion, som kan udtrykke lyde med en fantastisk klarhed og tydeligt artikulere staccatotoner med en lang efterklang, som bliver hængende, når du forsigtigt løfter fingrene fra tangenterne. Den formår at gengive klaverets inderste væsen og skabe en flygellignende og meget udtryksfuld oplevelse.
Gengiver diskret efterklang med den samme dybde, som man hører i et akustisk klaver.
Clavinova giver den samme unikke resonans som et akustisk klaver. Det har String Resonance, som udtrykker den fyldige lyd af andre strenges resonans, og Key-Off samples, som rent faktisk genskaber den hårfine ændring i lyden, som opstår i det øjeblik, hvor dæmperen berører strengen, lige inden du løfter fingeren fra tangenten. Tilføjelsen af disse lyde resulterer i tonale resonanser, som ikke kun er smukke, men også dybe og fyldige.
GH3-klaviaturet (Graded Hammer 3) giver den samme fornemmelse, som når man spiller på et flygel.

Clavinova-klaviaturet er blevet lovprist af pianister for at have et touch, der får én til at glemme, at man spiller på et digitalklaver. Hemmeligheden bag det suveræne touch er det samme hammersystem og de samme fjederløse mekanismer som på et flygel. Ud fra hammerens vægt, kraften i dit anslag og tangentens naturlige returslag, når du slipper den, genskaber Clavinova-klaveret nøjagtigt den samme klaviaturfornemmelse som på et akustisk klaver – fra den tunge fornemmelse i de dybe toner til den lette fornemmelse i det højere register. En anden vigtig faktor er Yamahas unikke trippelsensorsystem, som med stor nøjagtighed aflæser og tolker klaviaturets adfærd – præcis som på et flygel. Når du spiller flydende eller med en let trille – teknikker, der benyttes i mange stykker, blandt andet i Für Elise – kan du spille klart og livligt.
Piano Room – du vælger selv klaver og placering.
CVP-601 har en fantastisk ny funktion, Piano Room, som du kan anvende, når du virkelig vil fokusere på klaverets præstation og nyde klaverlyden. Du kan vælge mellem tre forskellige klavertyper – flygel, babyflygel og honky-tonk – samt spillesteder som koncertsal, katedral og scene. Tonen ændres med det samme alt efter klavertypen og de valgte omgivelser, så din præstation træder i en helt ny karakter. Når du spiller på flygel eller babyflygel, kan du desuden vælge, om det ""virtuelle"" klaverlåg skal være åbent eller lukket.

CVP-serien har en lang række instrumentstemmer ud over selve klaveret.Mor dig med at spille forskellige lyde og skabe et unikt udtryk for hvert enkelt instrument.
Super Articulation 2 Voices genskaber virkelighedstro effekter, der lyder, som om du spiller på det faktiske instrument.
Denne fantastiske teknologi genskaber på intelligent vis akustiske instrumenters autentiske lydmæssige egenskaber, såsom båndstøj og slides på en guitar eller en saxofonists åndedræt. De integreres perfekt, mens du spiller. Vælg en hvilken som helst af de mange instrumentstemmer, og oplev en virkelighedstro lyd uden lige – som om nogen faktisk spillede på det instrument. De giver automatisk dine melodistemmer en ekstra dimension ved at tilføje de originale instrumenters egne karakteristika, uden at du behøver nogen særlig spilleteknik for at anvende dem.

Styles
Accompaniment Styles giver dig mulighed for at spille sammen med virtuelle bands inden for en lang række genrer, blandt andet rock og jazz. Ved at ændre stilarten kan du spille det samme stykke og udtrykke en helt anden stemning.
Music Finder
Music Finder er et praktisk redskab, når du ikke kan beslutte dig for, hvilken stil eller stemme du skal vælge til en ensembleoptræden. Du skal bare vælge navnet på den sang, du vil spille – så vælger CVP de korrekte indstillinger, så du kan gå i gang med at spille med det samme.
Style Recommender
Style Recommender gør dig i stand til hurtigt at finde en stilart, der passer til den måde, du vil spille på. Bare spil en takt eller to i en enkel rytme – så får du vist en liste over stilarter, der passer til.

Partiturvisningen på skærmen viser, hvad du skal spille og hvornår.

Følg den hoppende bold i partituret, mens du spiller, så du er sikker på aldrig at glemme, hvor du er nået til.
Nyd at spille – også selvom du kun lige er begyndt.

Indikatorlysene venter, indtil du spiller den rigtige tone, så du kan øve dig i din egen takt.

Apps

Hvis du bruger en iPad, iPhone eller iPod touch, vil Yamahas apps gøre det endnu mere praktisk og inspirerende at spille klaver. Spil en sang, og vælg den ideelle stemme og stilart på et øjeblik. Indspil din musik, og del den med en ven. Find de apps, der passer til dine behov. Note: - Some apps require a connection to your instrument. To use apps connectivity, a wired connection (such as Yamaha i-MX1) is necessary. - The CVP-601 does not offer wireless connectivity.
Onlinebaserede tjenester
Besøg vores netbutik, Yamaha MusicSoft, og vælg mellem tusindvis af akkompagnementsnumre, som er designet til at hjælpe dig med at lære at spille dine yndlingskunstneres numre ved at følge de toner og akkorder, du spiller på klaviaturet. Et alsidigt udvalg af akkompagnementsstilarter sikrer, at du altid har et professionelt band lige ved hånden. Stilarterne er glimrende at spille sammen med, når du øver eller giver koncert, og så er de også et praktisk sangskrivningsredskab.

LCD-skærmen er nem at se og tyde.

Musiksymboler og tekst vises tydeligt på en stor skærm, hvilket gør det nemmere at benytte de mange forskellige funktioner. Men skærmen viser ikke kun musiksymboler – den kan også vise tekst og akkorder.
USB Audio til indspilning af din egen musik.
Med USB Audio Recorder* kan du indspille din musik på en USB flash-hukommelse, så den kan gemmes på din pc. Det gør dig i stand til at sammenligne forskellige udgaver af et nummer og følge din fremgang eller afspille dem på en bærbar musikafspiller. * Gemmes i WAV- eller MP3-format.
Intelligent Acoustic Control leverer en klangfuld lyd med fyldige, dybe toner og klare, høje toner selv ved lave lydstyrker.
Justering af lydstyrken er praktisk, når man spiller derhjemme, hvor der af og til er nogle, der foretrækker et lavere lydniveau. Du har sikkert oplevet, at det kan være svært at høre bas og diskant ved lave lydstyrker. Men på Clavinova-klaveret justerer Intelligent Acoustic Control (IAC) automatisk lyden, så du kan nyde en korrekt balanceret lyd selv ved lave lydstyrker. Derudover kan du finjustere højttalersystemets overordnede lydniveau (EQ) med volumenkontrollen ved lave lydstyrker. Muligheden for at justere lydstyrken, uden at det fyldige og balancerede lydbillede går tabt, er unikt for Yamaha og sikrer, at du altid får den optimale lydoplevelse, når du spiller.
Yamahas nyeste lydteknologi: ""Acoustic Optimizer"".

""Acoustic Optimizer""-systemet er blevet udviklet til at skabe en fyldig og kontrolleret resonans ved fysisk at justere lydbølgernes udbredelse ved hjælp af systemets design og placering i instrumentet. Kombinationen af Acoustic Optimizer og digital teknologi gør CVP-serien i stand til at skabe en fantastisk udtryksfuld lyd.