Disklavier

Klaverets historie er en historie om teknologisk forandring og innovation, der startede for over 300 år siden med Bartolomeo Cristoforis escapement-handling og fortsatte med knæhåndtag, pedaler, handlingsmodifikationer, støbejernsramme og meget mere. Denne dynamiske historie har været resultatet af den lidenskabelige interaktion mellem keyboardspillere, komponister og instrumentmagere.

I 1970'erne blev solenoidbaserede afspillersystemer tilføjet til klaverer for første gang. I 1987 tog Yamaha dette koncept til et nyt niveau af kvalitet og brugervenlighed ved at introducere Disklavier-gengiverklaveret til Nordamerika.

Udtrykket Disklavier er en smart kombination af ordene disk (som i diskette) og Klavier, det tyske ord for tastatur. På det tidspunkt, hvor Disklavier blev introduceret, blev optagelser gemt på 3 1/2 tommer disketter.

Disklavier er grundlæggende et traditionelt, akustisk klaver med et indbygget optage- og afspilningssystem. Optage- og afspilningssystemet og dets relaterede funktioner har ændret sig betydeligt gennem årene, men et aspekt af Disklavier er forblevet konstant: Disklavier-systemet er altid blevet tilbudt som et fabriksinstalleret system - aldrig som en eftermontering af eksisterende klaverer.

MX100A og MX100B

Den første model Disklavier var MX100A, som var tilgængelig i en studiemodel opretstående kaldet U1. Styreenheden blev indbygget i kabinettet.

MX100A PETen MX100A havde et bemærkelsesværdigt sofistikeret optagesystem for sin tid, et system, der inkluderede hammersensorer - en innovation, der ikke er tilgængelig på de fleste klaversystemer fra andre virksomheder. Pedalsensorer på disse tidlige instrumenter var dog begrænset til kun at registrere to værdier: tændt og slukket (eller helt ned og helt op).

Denne tidlige Disklavier-model inkluderede grundlæggende funktioner, der har været inkluderet på hver Disklavier siden, såsom tempokontrol, transponering og tilslutning til eksterne MIDI-enheder.

På kort tid blev MX100A erstattet af MX100B. Den mest mærkbare forskel var farven på LED-displayet på styreenheden, som blev ændret fra rød til grøn.

Både MX100A og MX100B gik forud for industristandardsangfilformatet kendt som Standard MIDI Files (SMF), som er det format, der bruges i dag. Af denne grund indspillede disse tidlige Disklaviers i Yamahas proprietære MIDI-format kendt som E-SEQ. Selvom moderne Disklaviers ikke optager i E-SEQ-format, vil de læse denne ældre type sangfil og endda konvertere E-SEQ til SMF. E-SEQ-sangfiler blev gemt på 3 1/2 tommers disketter med dobbelt tæthed (DD).

Wagon Grand

Fra 1989 begyndte Yamaha at markedsføre Disklavier-systemet i de forskellige flygelmodeller, der var tilgængelige på det tidspunkt. Kontrolenheden havde en ret betydelig strømforsyning, der krævede, at den blev anbragt i et 30" kabinet på hjul, der ofte blev omtalt som en vogn. Da de manglede en mere formel modelbetegnelse, blev disse instrumenter uformelt kendt som Wagon Grand Disklaviers.

Ligesom MX100A&B havde Wagon Grand hammersensorer. Det indeholdt også 16 trin af trinvis pedaloptagelse - et vigtigt skridt fremad i udviklingen af instrumentet. Ligesom MX100A&B blev Wagon Grand optaget på DD-disketter i E-SEQ-format.

Mark II og Mark IIXG

En række forbruger- og standardmodeller af Disklavier blev introduceret i begyndelsen til midten af 1990'erne. Mest bemærkelsesværdigt var Mark II- og Mark IIXG-systemerne. Disse var tilgængelige i studiemodellen, U1 opretstående og i de fleste størrelser flygler.

Den første af disse var Mark II, som fik sin debut i 1990. I tilfældet med den opretstående version var styreenheden indbygget i kabinettet, som det var tilfældet med MX100A&B. Kontrolenheden var dog meget mere sofistikeret og tilbød mange flere muligheder for kopiering af sangfiler, MIDI-konfiguration og så videre. Instrumentet indspillede på DD-disketter i E-SEQ-format, men var i stand til at afspille sangfiler i SMF-formatet kendt som Type 0.

Mark II-styreenheden til flygler havde ikke en vognstyreenhed. I stedet blev der udtænkt en relativt lille kontrolenhed til dette instrument og monteret under tangenterne.

Mark IIXG fulgte efter Mark II i 1992. Dens kontrolenhed var lidt mindre, men var spækket med mange nye funktioner, herunder:

• Indbygget tonegenerator med 128 General MIDI (GM) lyde med trommesæt samt Yamahas udvidede GM-stemmesæt kendt som XG.
• Optagelse med flere spor.
• Optagelse i SMF Type 0-format.
• Afspilning af både SMF Type 0 og Type 1 sang files.
• Understøttelse af både DD- og HD-disketter (høj tæthed)
• Konvertering af sangfiler mellem E-SEQ og SMF
• Indbygget hukommelse til lagring af sangfiler.
• Flere funktioner til sangfilhåndtering.
• Forbedret understøttelse af MIDI-interaktion med computere.
• Understøttelse af fremtidige firmwareopgraderinger.

I løbet af 1990'erne var det muligt at få et opgraderingssæt, der ville opgradere en Mark II til en Mark IIXG.

Disklaviers med lydløse systemer

I løbet af Mark II- og Mark IIXG-æraen blev der introduceret en række opretstående (U1) versioner af Disklavier, der havde et Silent-system. Silent-systemet gav en mute-skinne, som, når den var aktiveret, ville tillade et fuldt tastetryk, men ville forhindre hammeren i at ramme strengen. Dette gjorde det muligt for pianisten at spille instrumentet med hovedtelefoner på og lytte til en avanceret digital klaversample.

Silent-systemet var ikke tilgængeligt i flygelmodeller, før Disklavier PRO blev frigivet.

Disklavier PRO

Året 1998 markerede et vigtigt historisk øjeblik i udviklingen af Disklavier. Den nye PRO Disklavier – med en Mark IIXG-kontrolenhed – tilbød hidtil uset optagelsesnøjagtighed og afspilningsrealisme.

Med forbedrede solenoider og en ny bevægelig magnetsensor og nøglesensorservo var Disklavier PRO i stand til at optage og afspille præstationsdata med større opløsning end MIDI-specifikationen normalt rummer.

Før Disklavier PRO var alle modeller af Disklavier noget begrænsede med hensyn til deres afspilningsdynamiske område. Tordende akkorder blev spillet lidt blødere og hviskende stille spil blev afspillet lidt højere.

Disklavier PRO var på den anden side i stand til at gengive hele spektret af dynamik - og det gjorde den med 8 gange opløsningen af normale MIDI-data, der registrerede hammerhastighed, tastehastighed og tastehastighed på en højopløsningsskala fra 0-1023. Instrumentet brugte normalt ubrugte MIDI-controllermeddelelser kombineret med vigtige aftertouch-meddelelser til at gemme de ekstra opløsningsstykker i en Type 0 Standard MIDI-fil. Disse ydeevnedata i høj opløsning blev kaldt data med udvidet præcision eller XP.

Med introduktionen af Disklavier PRO var pedalerne ikke længere begrænset til 16 trin, men blev optaget på en skala fra 0-127, hvilket udnyttede den fulde granularitet af MIDI-specifikationen. PRO optog og gengav endda børstede toner nøjagtigt, tangenter, der blev flyttet lidt under opførelsen, uden at hamrene rent faktisk ramte strengene.

Disklavier PRO var kun tilgængelig i C3 (6' 1") og større flygler, og lignede udadtil enhver anden Mark IIXG Disklavier. Dens kontrolenhed gav de samme brugerfunktioner som andre Mark IIXG-klaverer. Der var dog endnu en vigtig forskel. Mark IIXG PRO var det første Disklavier flygel, der inkluderede Silent-systemet.

Inden for tre år efter den første udgivelse af Disklavier PRO tilføjede en firmwareopgradering muligheden for at optage og afspille MIDI-optrædener, der var synkroniseret med MIDI Time Code (MTC). Når de bruges sammen med en SMPTE/MTC-konverter, kan Disklavier PRO-optagelser synkroniseres med video ved hjælp af branchestandard tidskode.

I 2002 skrev Minnesota International Piano-e-Competition historie ved at gøre det muligt for pianisten Yefim Bronfman at dømme Minnesota-konkurrencen fra Japan. Sonaterunden i konkurrencen blev optaget med et Disklavier PRO koncertflygel med synkroniseret video. Video- og MIDI-optrædensfilerne blev uploadet over internettet og gengivet til Bronfman i Japan, hvor han så deltagerne på en storskærm og lyttede til en koncert Grand Disklavier, der gengav optrædenerne.

Disklavier PRO 2000

For at fejre 100-året for Yamahas allerførste klaver i 2000 præsenterede Yamaha verden for et konceptklaver, der demonstrerede bemærkelsesværdige fremtidsmuligheder. Klaveret blev kaldt Disklavier PRO 2000 og blev bygget som et C7 (7' 6") klaver med et Disklavier PRO-system installeret. Kabinettet til klaveret var baseret på det moderne design kaldet Neo.Disklavier PRO 2000 500x340.

Disklavier PRO var visuelt bemærkelsesværdig for sit klare akrylglas, delte låg og indbyggede computerskærm. Faktisk kom klaveret med en Windows 98-pc monteret under klaveret og forbundet til en touchscreen-skærm, der var placeret til venstre for det klare musikbord.

Disse instrumenter omfattede videosynkroniserede optrædener, partiturfølgende software kaldet Home Concert 2000 fra TimeWarp Technologies og en avanceret generator, der inkluderede en indbygget performance-tilstand.

Kun 9 af disse instrumenter blev produceret, og de blev senere solgt for 333.000 dollars, hvilket gør dem til Yamahas dyreste klaver nogensinde.

Mark III

I 2002 opdaterede Yamaha Disklavier endnu en gang og introducerede Mark III standard Disklavier (tilgængelig i U1 stolpe og de fleste modeller af flygler) og Mark III PRO, tilgængelig i C3 og større instrumenter.

Mark III-kontrolenheden og grænsefladen var næsten identisk med Mark IIXG's. For standardmodellerne blev afspilningen forbedret. Til gavn for forbrugere, der nød at lytte med lydstyrken skruet meget lavt, var standardmodeller i stand til at spille mere stille end nogen tidligere standardmodel. Silent-systemet var også inkluderet på standardmodellerne.

I tilfældet med Mark III PRO blev pedalernes optagelsesopløsning fordoblet, hvilket muliggjorde optagelse på en skala fra 0-255.

Mark III-kontrolenheden indeholdt noget nyt: et CD-drev ud over det traditionelle diskettedrev. Formålet med cd-drevet var ikke at optage MIDI-data, men snarere at afspille lydoptagelser. I den forbindelse blev tre nye funktioner tilgængelige:

1. Lydsynkronisering Optagelse
   Denne funktion gjorde det muligt at spille sammen med en lydoptagelse og optage en klaverstemme, der automatisk ville blive synkroniseret ved efterfølgende afspilning.
2. PianoSoft Plus-optagelser
   CD-drevet var i stand til at afspille en ny type optagelse kaldet PianoSoft Plus. PianoSoft Plus-optagelser indeholdt normal instrumental og/eller vokallyd på venstre kanal og MIDI-data krypteret som lyd på højre kanal. Under afspilning ville Disklavier intelligent sende venstre kanallyd til både venstre og højre højttaler og afkode højre kanallyd til afspilning af klaveret selv.
3. Smart PianoSoft-optagelser
   Smart PianoSoft-funktionen gjorde det muligt for kunstnere at lave klaveroptagelser, der forbedrede eksisterende lyd-cd'er. En Smart PianoSoft-optagelse består af to separate optagelser: en kommerciel lyd-cd og en Disklavier MIDI-optagelse på diskette. Begge spiller i perfekt synkronisering, når de spilles af Disklavier.

Mark IV

I 2004 blev Mark IV introduceret. Standard- og PRO-modeller var tilgængelige på C3 og større flygler. En forbrugermodel af høj kvalitet var tilgængelig på C2 (5' 8") flygler og mindre klaverer.

Mark IV bragte en række tekniske innovationer til både standardmodellerne og PRO. Særligt bemærkelsesværdigt var designændringen af hammersensorerne, som blev ændret fra en metallukker til gråtonesensorer, hvilket muliggjorde kontinuerlig overvågning af hammerens position.

PRO-modellerne optog tangenter, hamre og pedaler med samme ekstra præcision som de tidligere PRO'er. For første gang registrerede standard- og forbrugermodellerne hele spektret af 127 værdier af una corda- og sustain-pedalerne. Standardmodellen registrerede desuden nøgleudløsningshastighed.

Ud over alle disse tekniske forbedringer blev Disklavier-funktionssættet udvidet betydeligt, herunder:

• En trådløs controller, der opretter forbindelse til Mark IV via et privat wi-fi-netværk.
• En Ethernet-port, der forbinder Disklavier til internettet, så den kan modtage streaming-optrædener fra DisklavierRadio™. Denne netværksfunktion giver også adgang til firmware- og funktionsopgraderinger. (Mange år senere gjorde denne tilslutningsfunktion det muligt for instrumentet at modtage RemoteLive-udsendelser fra DisklavierTV™.)
• Intern harddisk på 80 GB.
• UBS-port til tilslutning af USB-lagermedier, såsom flashdrev.
• USB-port til MIDI-kommunikation.

Et par år senere udgav Yamaha en controller-app til Mark IV, der kører på iPhone, iPod touch og iPad. Appen giver adgang til de mest almindeligt anvendte funktioner i instrumentet.

I 2006 introducerede Yamaha en peer-to-peer-forbindelsesteknologi til Mark IV kaldet RemoteLesson. RemoteLesson gør det muligt at forbinde op til fire Mark IV- og E3-disklavierer sammen, så når du spiller på en af dem, spiller du samtidig på de eksterne Disklaviers. Selvom funktionen ikke er blevet frigivet til offentligheden, er den blevet brugt regelmæssigt af musikpædagoger og musikinstitutioner, der er aktive deltagere i Disklavier Education Network.

E3—1. generation

I 2006 introducerede Yamaha den første generation af E3 Disklavier i en enkelt opretstående model (U1) og i C2 og mindre flygler. Selvom den første generation af E3 brugte avancerede komponenter, blev den designet som et billigere instrument på forbrugerniveau, der havde et nøglesensorbaseret optagesystem og en infrarød fjernbetjening med sigtelinje.

Instrumentet indeholdt alle de primære Disklavier-funktioner, der tidligere var blevet standard, herunder grundlæggende optagelse og afspilning, videosynkroniseringsoptagelse og internetadgang til firmware- og funktionsopdateringer, DisklavierRadio og (senere) DisklavierTV - for at nævne nogle få. Et par år senere udgav Yamaha en controller-app til iPhone, iPod touch og iPad, der giver adgang til næsten alle instrumentets brugerfunktioner.

DKC-850 opgraderingen

I 2009 begyndte Yamaha at tilbyde en opgraderet kontrolenhed til ældre modeller af Disklaviers. Udadtil er styreenheden identisk med styreenheden på E3, og den tilbyder de samme brugerfunktioner som styreenheden på E3 (som kaldes DKC-800).

DKC-850 kan bruges som en erstatningsstyreenhed til Mark IIXG og Mark III Disklavierer, både PRO'er og ikke-PRO'er. Det ændrer ikke optagelses- og afspilningsmulighederne for sensorerne og solenoiderne i disse tidligere Disklaviers, men det giver en brugeroplevelse, der er næsten identisk med E3, inklusive tilslutning til USB-lagerenheder og adgang til avancerede funktioner såsom DisklavierRadio og DisklavierTV.

DKC-850 kan også bruges som en ekstra styreenhed til Mark II Disklavier. I denne situation forbindes DKC-850 til Mark II-styreenheden med MIDI-kabler. Udover at tænde for den gamle kontrolenhed, kan Disklavier-ejeren ignorere den gamle kontrolenhed og bruge funktionerne i DKC-850 til at styre klaveret. Det skal dog bemærkes, at DisklavierRadio og DisklavierTV ikke understøttes i denne sammenhæng.

E3—2. generation

I 2012 erstattede Yamaha Mark IV-serien med standard- og PRO-versioner af E3. Standardversionen (komplet med hammersensorer) blev gjort tilgængelig på C2 og mindre flygler. Alle større klaverer (fra C3 og opefter) blev udstyret med PRO-systemet.

Omtrent samtidig med introduktionen af anden generation af E3'ere introducerede Yamaha en ny funktion til Mark IV, E3 og DKC-850 kaldet DisklavierTV. DisklavierTV er bygget på en teknologi kaldet RemoteLive, der muliggør livestreaming og arkivering af video-, lyd- og Disklavier-ydelsesdata (f.eks. MIDI-data). Ved at forbinde en kompatibel Disklavier til både internettet og til en computer kan Disklavier-ejere se og lytte til live og arkiverede optrædener, der er gengivet på deres eget klaver, selv optrædener, der inkluderer instrumental og vokal lyd.

Introduktionen af anden generation af E3 faldt sammen med debuten af en ny serie flygler kaldet CX-serien. CX-klaverer er baseret på designprincipper, der tidligere var med på CFX-koncertflyglet, et instrument, der fandt vej til koncertscenen i 2010.

CX-seriens klaverer var resultatet af mange års forskning og udvikling. Instrumenterne har en fortykket bagramme for forbedret støtte, hvilket giver en rig og resonant tone. De inkluderer en ny, revolutionerende klavertråd samt hamre baseret på dem, der findes i CFX-koncertflyglet.

I dag repræsenterer Disklavier ENSPIRE-serien Yamahas flagskib inden for klaverteknologi, der kombinerer det mest avancerede Disklavier-system med Yamahas fineste akustiske klaverer.