d. 2 oktober 2017 vil Yamaha lancere Genos - den nye generation af Digitale Workstations.
De endeløse muligheder for at skabe, spille, arrangere, optage og optræde vil helt sikkert gøre den voldsomt populær blandt musikere i alle genrer.
Fra november 2017 kan Genos købes hos din musikforhandler.
Et internationalt hold af udviklere er ansvarlige for de tekniske egenskaber, softwaren og designet. Mange årtiers ekspertise har været samlet for at udvikle et unikt instrument med lydkvalitet i højeste klasse.
Instrumentet indeholder mere end 1700 autentiske instrumentlyde, 550 backing tracks, inspirerende multipads og arpeggioer, effektprocessore i studiekvalitet såvel som audio- og midiafspiller.
Et helt nyt styresystem er udviklet af Yamaha specifikt til Genos, hvilket sørger for den intuitive brugerflade, live control-sektionen og det kontekstspecifikke under-display, playlisten med søgefunktion, de assignable knapper og quick-access funktionen på hoveddisplayet.
Genos vil uden tvivl give nye muligheder til professionelle musikere, producere og DJs - et enkelt instrument med næsten uendelige musikalske muligheder, på en intuitiv måde.
Takket være det ergonomisk udformede brugerinterface med integreret touchskærm og realtime-kontroller kan nye musikalske idéer afprøves og udføres på få minutter, og lynhurtigt deles med andre. På samme tid er det nye keyboard også bygget med hjemmebrug in mente. Genos er bogstaveligt talt henvendt til alle, som kan li' at skabe og arrangere musik i alle genrer. Fra orkestermusik til Dance - alle genrer findes i de forskellige kategorier.
Med Genos-konceptet håber Yamaha at kunne inspirere et stort antal musikere til at udleve deres entusiasme på højeste niveau med en ny digital workstation/keyboard - om det så er i studiet, på scenen eller derhjemme.