Flot interviewvideo med Yamaha-artist Omar Sosa
Omar Sosa har været nomineret til en Grammy 7 gange og er en verdensberømt jazzpianist som turnérer over hele verden, på nogle af de fornemste spillesteder. I løbet af sin globale turné, kom Omar også til Hamborg hvor han både gav koncert i Elbphilharmonie og aflagde Yamaha Music Europe hovedkvarteret et besøg.
Omar Sosa: Når jeg er trist kan dette instrument gøre mig glad!
Som en stor fan af Yamaha CFX, blev Omar officielt Yamaha-artist og satte sig ned til et eksklusivt interview, for at give indsigt i sin forståelse af livet og sin musikalske mission.
Biografi
Sosa blev født i Camagüey i Cuba, og som otte-årig begyndte han at lære at spille marimba, hvorefter han senere skiftede til piano ved Escuela Nacional de Musica i Havana, hvor han studerede jazz. Sosa flyttede Quito i Ecuador i 1993, derefter til San Francisco, Californien i 1995, hvor han blev meget involveret i den lokale Latin Jazz-scene og bl.a. indledte et langt samarbejde med percussionisten John Santos. Han tog også del i en række indspilninger bl.a. med producer Greg Landau, herunder den banebrydende Oaktown Irawo med Tower of Power-trommeslageren David Garibaldi, den cubanske saxofonist Yosvany Terry og den cubanske percussionist Jesus Diaz. Sosa og Landau indspillede med Carlos "Patato" Valdes og Pancho Quinto samt arbejdede på flere filmlydsider. Omkring år 1999 flyttede Saso til Barcelona i Spanien.
Med mere end 100 årlige koncerter på seks kontinenter har Omar optrådt i mange berømte spillesteder som f.eks. Blue Note (New York, Milano og Tokyo), Londons Barbican og Queen Elizabeth Hall, Glasgows Royal Concert Hall og mange flere.