Nikolai Lugansky og Alexandre Tharaud vælger Yamaha CFX til Oxford Piano Festival

Den historiske by, Oxford, har været kendt som et af verdens epicentre for læring, og de sidste 18 år har byen også dannet ramme om en internationalt anerkendt begivenhed - Oxford Piano Festival. Festivalen afholdes i august i samarbejde med Oxford Philharmonic Orchestra og Oxford Universitet, og den tiltrækker mange af verdens fremmeste pianister og undervisere

Udover et omfattende koncertprogram byder festivalen også på en lang række masterclasses og oplæg, der skal inspirere, understøtte og udbrede pianomusik på højeste niveau.

I år fik Nikolai Lugansky sin længe ventede debut på festivalen, idet han optrådte i det smukke og stemningfulde Merton College. Han opførte værker af Franck, Schubert og Tchaikovsky på et Yamaha CFX-flygel, som han selv havde udvalgt forud for koncerterne.

Yamaha CFX blev også valgt af Alexandre Tharaud til en opførelse af hans anmelderroste fortolkning af Bachs Goldberg-variationer, som er karakteriseret ved reflektion, patos og nydelse i lige mængder.

Yamaha CFX har ramt noget hos disse to store kunstnere og med skikkelser som Alfred Brendel, Sir András Schiff og Marios Papadopoulos som nøglepersoner i festivalens organisation, har dette instrument uden tvivl gjort et stort indtryk hos nogle af miljøets nøglemedlemmer. Både Lugansky og Tharaud arbejdede tæt sammen med Yamahas pianoteknikere forud for samt under festivalen, for at sikre at CFX-flyglet var i perfekt form til pianist, publikum og repertoire.

Oxford Piano Festival er unik i og med at den centrerer sig om konceptet om pianisten som musiker. Under den ugelange festival blev pianisten belyst og diskuteret fra alle vinkler - som virtuos, kammermusiker, akkompagnatør, dirigent, akademiker og underviser. Alle der har været på festivalen tager derfra med inspiration og et nyt blik på pianistens rolle i verden i dag.


http://www.oxfordphil.com/events/piano-festival