Legenden fortsætter - Yamahas ikoniske Recording Custom trommeserie er blevet redesignet i samarbejde med den legendariske Steve Gadd


 


Rellingen (d.21 januar, 2016) — I dag kunne Yamaha introducere sin gode gamle ikoniske trommeserie Recording Custom, som regnes for at være de mest indspillede trommer i verden, i en helt ny udgave.

Yamaha har sammen med den legendariske trommeslager Steve Gadd arbejdet på en ny udgave af de klassiske Recording Custom trommer, vidt og bredt anset for at være en industristandard indenfor trommer, med henblik på at bevare de bedste features fra den gamle serie, men samtidig implementere de nyeste teknologier, for at skabe den optimale tone. Resultatet er en trommeserie, der indeholder det bedste fra da- og nutiden.

For første gang i sin historie kommer Yamaha Recording Custom lilletrommer nu i et bredt udvalg af metaller, herunder messing, stål og aluminium, som vil passe til alle genrer. De nye Recording Custom lilletrommer vil være udstyret med Steve Gadds signature 10-strengede seiding på 14 x 5.5"-udgaverne, for maksimal følsomhed og en mere naturlig tone med bedre dynamik.

“Denne udviklingsproces er et fremragende eksempel på verdensomspændende teamwork”, siger Wolfgang Csenteri, produktmanager for trommer hos Yamaha Music Europe GmbH. “Processen involverede ikke kun vores produkt- og designudviklere, men også vores A&R-kolleger i Japan, Europa og USA i samspil med legendariske Steve Gadd, som allerede har været med til at etablere et solidt ry for det oprindelige Recording Custom. Målet har ikke været at genskabe det gamle Recording Custom, men at forny og forfine tonen i serien, så den passer endnu bedre til nutidens krav. Når du spiller på dette sæt, vil du med det samme mærke, at det her ikke bare er endnu et nyt sæt, men at vi med Steve Gadds vejledning har skabt et nyt klassisk instrument.”

Steve Gadd forklarer: “De seneste 3 år har jeg mødtes med Research & Development-folkene på Yamaha, med det mål at bringe Recording Custom-serien 'up to date'. Jeg har fortalt Yamaha mine tanker hele vejen igennem, og resultatet er blevet et skridt fremad på alle områder, men trommerne føles stadig som Recording Custom. Jeg synes vi er lykkedes godt, de nye trommer lyder fantastisk og jeg glæder mig til at se dem lanceret, så folk kan se og navnlig høre dem."

Recording Custom-serien er bygget i 100% birk med 30-graders bearing edges og en unik udgave af den klassiske Yamaha-tone via de nyeste fremstillingsteknikker.

Disse trommer har features som fornyer klassiske designelementer, og giver en ny tone, der stadig er klassisk Yamaha. De gamle high-tension spændehuse er nu lidt inspireret af Yamaha Absolute-spændehuse og er blevet vægtet til at fremhæve subtile lave frekvenser, "ghost notes", og med bedre dynamik til enhver spillestil. Recording Custom er synonym med nogle af de største øjeblikke i trommehistorien og trommeslagere i alle aldre og på alle niveauer får nu mulighed for at se, høre og spille på disse nye trommer.

Levering

Yamaha Recording Custom trommesæt og Recording Custom-serie lilletrommer forventes at kunne leveres fra april 2016.

Al information bliver offentliggjort online d.21 januar 2016:

http://europe.yamaha.com/en/products/musical-instruments/drums/drumsets/

Følg Yamaha Drums på de sociale medier:
https://www.facebook.com/YamahaDrumsOfficial/
https://www.instagram.com/yamahadrumsofficial/
https://www.youtube.com/user/YamahaDrumsEurope