Yamaha DSR-serien tager transportable højttalere ud til ekstremerne for deres potentiale. Lydtrykket er hævet til det maksimale der er muligt givet kabinettets størrelse og vægt men samtidig uden at det går udover lydkvaliteten, som er fantastisk uanset hvor hårdt de presses og hvor længe. DSR-serien er designet udfra vores omfattende erfaringer med digital teknologi og akustisk teknologi, akkumuleret gennem mange årtier, og de giver en helt ny lytteoplevelse indenfor live-lyd. Det er højttalere du kan stole på vil give dig mulighed for at henrykke publikummer aften efter aften.
Funktioner
Xtreme D-Powered af State-of-the-Art digital teknologi
Holdet bag udviklingen af DSR-serien har gjort meget grundigt brug af mulighederne i den nyeste digitalteknologi, baseret på Yamahas omfattende erfaring på dette område gennem de sidste mange årtier. De implementerede teknologier omfatter bl.a. Integral ...
DSR115 er en kompakt 15" 2-vejs aktiv high-power højttaler, der er i stand til at levere 136dB lydtryk. Den er udstyret med 48-bit DSP og Klasse-D forstærkertrin i topkvalitet 1300W (LF:850W, HF:450W) og har en opløsning der er enestående i prisklassen. ...
DSR112 er den mest kompakte og alsidige aktive 2-vejs højttaler i DSR-serien. Den kan præstere et utroligt lydtryk på hele 134dB SPL og kan dermed bruges i mange forskellige situationer, som transportabelt eller fastinstalleret PA, som front eller monito...
DSR118W er en kompakt aktiv subwoofer der er designet til at give en udvidet basrespons til et DSR-fullrange højttalersystem ned til under 40Hz. DSR118W har høj effektivitet, lav forvrængning, 800W Klasse-D forstærker og en longstroke 18" enhed, hvilket ...
DSR215 er en meget kraftig aktiv 2-vejs højttaler, der trækkes af en ny 1300W Klasse-D forstærker og som kan opnå ikke mindre end 138 dB max SPL. Det er den perfekte løsning når der kræves et simpelt setup der kan spille højt. Med to 15" enheder og en ne...
Funktioner
Xtreme D-Powered af State-of-the-Art digital teknologi
Holdet bag udviklingen af DSR-serien har gjort meget grundigt brug af mulighederne i den nyeste digitalteknologi, baseret på Yamahas omfattende erfaring på dette område gennem de sidste mange årtier. De implementerede teknologier omfatter bl.a. Integral Digital Tuning, Intelligent Dynamics Control, Powerful Digital Drive og omfattende DSP-baserede beskyttelsesfunktioner. Disse fire "D"-teknologier giver sammen en ekstrem ydeevne som vi kalder "Xtreme D".
Den ideélle kombination af ultra-præcis 48-bit digital lydprocessering samt avanceret elektronisk og akustisk teknologi giver en uovertruffen højdefinitionslyd.
Det digitale delefilter bruger et høj-ordens FIR (Finite Impulse Response) filter, som giver en lineær faserespons. Yamahas egen FIR-X tuning optimerer både frekvens- og fasegengivelse, mens den korrigerer tidsforholdet mellem bas- og diskantenhederne. Resultatet er en lydkvalitet og klarhed der langt overgår normale, traditionelle delefiltre.
Digital Signal Processor og 24-bit AD- og DA-convertere.
Signalet bliver processeret internt med 48-bit præcision (76-bit akkumulator) for optimal lydkvalitet. DSR-serien er udstyret med AD- og DA-convertere i højeste kvalitet, med suveræn signal/støj-forhold og dynamisk råderum. Det analoge signal konverteres af 2 konvertere samtidig og de to signaler summeres efterfølgende i det digitale domæne, hvorved der opnås ca. 3 dB forbedring af signal/støj-forholdet.
D-CONTOUR er en multi-bånds dynamisk processor med "intelligent adfærd". En kompressor er normalt noget man bruger til at hæve lydniveauer, men på dette sted i signalvejen ville det hurtigt blive en umusikalsk og hæmmende oplevelse. I stedet arbejder D-CONTOUR konstant i baggrunden på at overvåge forskellige frekvensbånd og udregner så de optimale EQ justeringer for at kunne levere højst mulige lydtryk så musikalsk som muligt, udregnet af meget avancerede algoritmer med udgangspunkt i den menneskelige hørelses anatomi og præferencer. Derfor lyder DSR-serien simpelthen mere naturlig og behagelig uanset volume. D-CONTOUR kan naturligvis slås til og fra efter ønske fra situation til situation.
1300W (LF850W, HF450W)* Kraftige men vellydende Klasse-D forstærkertrin
Yamahas nyeste generation af Klasse-D forstærkere leverer hele 1300W* med præcisionsdæmpning som giver en stram og sprød lyd fra kompakte letvægtsmoduler. Kombinationen mellem forstærkere, DSP og enheder leverer DSR-serien klassens højeste lydtryk - helt op til 138 dB - mens de bibeholder præcis og behagelig gengivelse. Klasse-D forstærkerne er så effektive, at de ikke behøver anden afkøling, end en passiv køleprofil på bagsiden - altså ingen blæser der larmer!
Højeffektiv naturlig konvektions køleprofil og intern struktur
Køleprofilen er meget effektiv og integreret i det formstøbte aluminiums-bagpanel. Alle kredsløb er monteret på bagsiden af dette panel og alle dele (DSP, forstærkere og strømforsyning) er placeret optimalt for afledning af varme. Når alle komponenter på denne måde er holdt så kølige som muligt, betyder det også en forlænget levetid for hele højttaleren. Herudover er den interne struktur også fokuseret på at give de bedst mulige betingelser for lydkvaliteten; f.eks. er DSP-enheden helt afskærmet fra forstærkerne og strømforsyningen for at undgå indstråling af støj.
DSR-serien er udstyret med høj-effektive switch-mode strømforsyninger med Power Factor Correction (PFC). PFC optimerer effektoutputtet fra strømforsyningen, hvilket sikrer stabilitet ved ekstreme belastninger.
For at sikre den højest mulige pålidelighed, har DSR-serien mange af de samme beskyttelses-tiltag man ser på vores helt dyre TXn-forstærkere. Disse funktioner beskytter strømforsyning, forstærkertrin såvel som højttalerenheder, så hele systemet kan bruges til fulde uden at spille sig selv i stykker.
Valgfri hvid LED på fronten
Hver DSR-højttaler har en hvid lysdiode på fronten, bag gitteret. Når denne er slået til, lyser den for at indikere at der er strøm på kabinettet samt når forstærkeren begynder at limitere. Ydermere varierer lysstyrken med mængden af limitering, så det er nemt at få et overblik over systemets status ude foran anlægget, men LED'en kan naturligvis også slukkes via en knap på bagsiden.
Diskantenhed
De høje frekvenser bliver i alle full-range modeller håndteret af en 2" enhed med titanium membran, der kan gengive alt op til 20kHz med en utrolig transparens. En 2" svingspole er meget i denne højttalerklasse, og betyder at enheden kan håndtere meget stor effekt hvilket i sidste ende betyder højere lydtryk og klarere gengivelse med mindre forvrængning. Enheden benytter samtidig neodymium som magnetisk materiale, hvilket gør højttaleren lettere og dermed nemmere at transportere.
Basenhed
DSR-seriens basenheder er i støbt aluminium og har en 3" svingspole. I DSR112 og DSR115, der er designet til at være særligt transportvenlige, er magneterne desuden i neodymium. Det gør dem meget lette, men stadig i stand til at give en seriøs, dyb og varm bund.
DSR WaveGuide hornet er designet til at give den mest muligt egale lyd i hele dækningsområdet, og målet er især at undgå, at diskanten "falder af" i yderområderne. Således får alle publikummer den samme oplevelse af lyden, så længe de befinder sig indenfor dækningsområdet på 90° x 60°.
Pålidelighed og funktionalitet der tilfredsstiller de højeste professionelle krav
- Dybe og ergonomiske håndtag, placeret helt rigtigt. De gør højttalerne nemme at flytte, og afhjælper samtidig kompromitterende resonanser i kabinettet.
- Robust pulverlakeret stålgitter (1.6mm) beskytter enhederne.
- LINE-X® Coating på ydersiden - ekstrem modstandskraft overfor skrammer under transport og i brug. Denne coating er desuden meget bestandig og holder i mange år.
- Alle modeller har IEC-netstik med lås, så kablet ikke falder ud ved et uheld midt i soloen.
Alsidighed
De fire DSR-modeller kan bruges til næsten hvad som helst indenfor livelyd. DSR112 og DSR115 har 35mm stativbeslag (almindeligt højttalerstativ) og integrerede M10 flyvepunkter; DSR112 kan lægges ned og vinkles til monitor-brug. Flere kabinetter kan linkes sammen via XLR THRU-stikket på bagpanelet og alle full-range modeller har både XLR- og jack-inputs, der kan tage imod både line- og mikrofonsignaler.
Teknologi
Audio & Video
Yamaha at Musikmesse 2011 - DSR Loudspeaker Series
Interview & Product Presentation of the DSR Loudspeaker Series at Musikmesse Frankfurt 2011