16/1/2012 [Musical Instruments]

Yamahas best-seller, den klassiske guitar C40, løb med prisen som "Bedste Strengeinstrument" ved den for nyligt afviklede Music Industry Awards (MIA) ceremoni afholdt i London d.30 november, foran et publikum bestående af store kapaciteter indenfor musikbranchen. Anerkendelsen sprang ud af et offentlig afstemning og en afstemning blandt lytterne på "Classic FM".
Siden sin lancering tidligt i 90'erne har C40 løbende vundet et lang række industripriser og er nu fast etableret som det foretrukne instrument blandt guitarlærere, begyndere og andre, takket være sin fantastiske kvalitet til prisen. Et instrument med en spilbarhed og tone man normalt kun forbinder med langt dyrere instrumenter. Materialer såsom grandæk, palisander gribebræt koblet med Yamahas legendariske holdbarhed og pålidelighed, har gjort den til en klassiker i britiske undervisningslokaler.
C40 rystede konkurrenter af sig fra mange forskellige mærker, heriblandt Fender, Admira og Jose Ferre, og denne seneste pris er blot seneste udtryk herfor.
Yamahas Martin Adam udtaler: "Vi er blevet vant til at betragte C40 som nationens mest populære klassiske guitar, men det særlige ved denne seneste pris er, at det er offentligheden der har stemt på instrumentet. Denne pris er altså særlig, da den på denne måde viser instrumentets 'virkelige' popularitet og hvor afholdt det er af undervisere såvel som elever."
